Ingen mennesker burde få den nedslående besked:

“Du er kronisk syg. Du vil være syg resten af livet og kan forvente at blive mere og mere syg”

Alligevel får mindst 63 danskere hver dag at vide, at de har fået diabetes og dertil kommer alle dem, der får en kræftdiagnose, gigt, hjertekarsygdom, astma og allergi. 1/4 af befolkningen er ramt af kronisk sygdom, og for borgere over 60 år drejer det sig om hver 3. borger. Omkring 1,5 millioner danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme.
Det er Helbredelsesmetodens ønske at hjælpe disse mennesker til et bedre liv, fra passiv accept af at skulle være kronisk syg resten af livet til aktiv vilje for et bedre liv.

Grundlæggeren af Helbredelsesmetoden har selv overvundet flere sygdomme end de fleste forhåbentlig kommer ud for i et helt liv. Kræftdiagnoser, leddegigt, lupus, struma og rejst sig fra en kørestol, som lægerne havde dømt hende til at tilbringe resten af livet i. Hun har brugt nogle simple teknikker og et særligt mindset for at overkomme disse udfordringer.

Det er derfor vores ønske at samle vores viden om helbredelse på denne side (vi arbejder også på en bog om emnet, der trin for trin hjælper læseren gennem processen fra passiv kronisk syg til aktiv rask). Vi er klar over, at ikke alle vil være modtagelig for vores metoder og forslag, men kan Helbredelsesmetoden blot hjælpe et par stykker op af kørestolen og ud i solen…

Om vores grundlægger

Mød vores grundlægger

Gitte Petersen har adskillige uddannelser indenfor sundhed og ernæring, hun har en bac.med. og cand.scient. human ernæring begge fra Københavns Universitet. Har læst positiv psykologi ved Yale University og er uddannet procesleder og virksomhedscoach. Desuden er hen senest blevet Mindvalley certificeret Viome Nutrition Coach. Gitte har været sundheds- og ernæringskonsulent siden 2003.

Jeg er ikke i tvivl om, at der her i 20’erne for alvor bliver et gennembrud i vores viden om tarmens vigtige egenskaber. At den viden er et af de brikker, vi har manglet for at kunne svare på, hvorfor nogle mennesker ikke kan tabe sig, hvorfor nogle lettere bliver syge end andre, og hvorfor det er så vigtigt, at vi bliver ammet.
Vi ved nu, at tarmen har vores 2. hjerne og at der konstant kommunikeres mellem hjernen og tarmen via Vagusnerven. At 70 pct. af vores immunforsvar er i tarmen og at mikrobiomet spiller en helt central rolle ikke kun i fedme, men også i depression, diabetes og allergi, ja måske endda i autisme. Og at alt fra om vi blev født for tidligt, hvordan vi blev født, hvor vi er vokset op, hvad vi har fået at spise, til hvor stresset et liv vi lever og hvor meget antibiotika vi har fået, har indflydelse på vores tarms sundhed.

Gitte Petersen, cand.scient. human ernæring

Fra syg til rask – dit mikrobiom kan hjælpe

Mikrobiomet, vores indre økosystem af mikroorganismer, begynder at forme sig fra det øjeblik, vi bliver født. Ved fødslen udsættes barnet for bakterier fra moderen, og denne tidlige kontakt med mikrober er afgørende for udviklingen af et sundt mikrobiom. I barndommen begynder vi at forme vores mikrobiom gennem vores livsstil, kostvaner og miljømæssige påvirkninger.

Hvert enkelt menneskes mikrobiom er unikt og bærer præg af vores livserfaringer og valg. Bliver vi som baby kysset af en masse mostre, tanter, onkler og bedsteforældre? Bliver vi ammet? Sover vi ude? Hvad får vi at spise? Leger vi ude på græsplænen og graver i jorden? Er vores opvækst stresset eller rolig og tryg? Alt dette påvirker sammensætningen af vores mikrobiom. Derfor er mikrobiomet en slags samling af mikrobielle minder, der afspejler vores liv.

Desværre er det mikrobiom, som mange af os har udviklet på grund af vores vestlige livsstil og kostvaner, ikke altid sundt. Og det kan være en medvirkende faktor til mange af de udbredte og alvorlige sygdomme, som vi lider under.

Vi er nødt til at ændre vores tilgang til sundhed og sygdom. Mange faktorer i vores moderne liv, såsom kejsersnit, modermælkserstatning, overdreven hygiejne og antibiotika, reducerer mangfoldigheden af vores mikrobiom. Dette kan have alvorlige konsekvenser for vores sundhed.

En af de største bidragydere til et usundt mikrobiom er den industrialiserede kost, der dominerer mange moderne samfund. En stor del af den mad, vi indtager, er ultraprocesseret og mangler de næringsstoffer, vores kroppe har brug for. Samtidig tilføjes store mængder sukker og kunstige kemikalier, hvilket forværrer problemet.

Hvis vi ønsker at leve et liv, der ikke er begrænset af sygdom, så bliver vi nødt til at ændre vores kostvaner. Vi skal lære at vælge mad, der nærer vores mikrobiom og fremmer vores sundhed. Dette kan indebære at vælge naturlige og uforarbejdede fødevarer, der er rige på næringsstoffer og fiber, og som understøtter et sundt og mangfoldigt mikrobiom.

Ved at ændre vores kost og livsstil kan vi genoprette balancen i vores mikrobiom og forbedre vores sundhed på lang sigt. Hos Helbredelsesmetoden er vi dedikerede til at uddanne og inspirere mennesker til at tage kontrol over deres sundhed ved at forstå og pleje deres mikrobiom.

Det er mine gener, så jeg kan ikke gøre noget…

Tidligere har vi troet, at vores gener, vores DNA, var den ultimative nøgle til forståelse af vores sundhed og sygdomme. Vi mente, at vores DNA fastlagde vores skæbne og bestemte vores disposition for forskellige sygdomme og tilstande. Men nyere forskning har vist, at vores gener ikke er statiske, uforanderlige størrelser. Tværtimod kan de “tændes” og “slukkes” af forskellige faktorer, herunder miljømæssige påvirkninger, kostvaner og livsstil.

Denne opdagelse har ført til en forståelse af, at det ikke kun er vores DNA, der er afgørende for vores helbred, men også vores RNA. RNA er det, der faktisk “udtrykker” vores gener ved at producere de proteiner, der styrer vores biologiske processer. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvilke gener der er “tændt” eller aktive, når vi ønsker at forstå vores sundhed og trivsel.

Derfor er Viomes test bedre end en DNA-test

Viomes test er en revolutionerende tilgang til at kortlægge den aktive del af vores genetiske makeup ved at analysere vores RNA. Dette giver os mulighed for at få et mere præcist billede af vores individuelle helbredsmæssige behov og tolerancer.

Det betyder også, at én kost ikke passer til alle. Nogle mennesker kan have en overfølsomhed over for visse fødevarer, såsom gluten, der kan forårsage ubehag eller reaktioner i kroppen. Andre kan have problemer med fødevarer, der indeholder høje niveauer af puriner, da dette kan føre til dannelse af urinsyre og forværre tilstande som gigt.

Ved at forstå vores individuelle genetiske respons og ernæringsbehov kan vi skræddersy vores kost og livsstil for at fremme optimal sundhed og trivsel. Viome-testen giver os mulighed for at få denne indsigt og træffe informerede valg for vores helbred.

Bemærk

Informationen, som Helbredelsesmetoden og Viome giver, er kun til uddannelsesmæssig og informativ brug. Informationen er ikke beregnet til at blive brugt af kunden til nogen diagnostiske formål og er ikke en erstatning for professionel lægelig rådgivning. Du bør altid søge råd hos din læge om eventuelle spørgsmål, du måtte have angående diagnose, helbredelse, behandling, lindring eller forebyggelse af enhver sygdom eller anden medicinsk tilstand eller begrænsning eller dit helbredstilstand.