Når man har været nødt til at tage antibiotika, kan det have en negativ indvirkning på den sunde tarmflora ved at dræbe både skadelige og gavnlige bakterier. Her er nogle af de bedste ting, man kan gøre for at genoprette en sund tarmflora.
Trin 1: Faste
36 timers faste giver din krop mulighed for at nulstille din tarmflora (mikrobiom) og fjerne de skadelige virkninger fra antibiotikaen. På 36 timer når den at reparere cellerne, opgradere mavetarmsystemets stamceller og nulstille dopaminsystemet, så du kan genopbygge en sund tarm. Sørg for at dikke masser af vand og te.
Trin 2: Sund genstart
Efter fasten er det vigtigt at genstarte systemet på den rigtige måde, så du ikke ødelægger alt det, din krop lige har haft ro til at genopbygge. Boullion eller bone broth er en af de aller bedste måder at starte op på. Hvis du ikke selv laver den fra bunden af, så undgå dem med mange tilsætningsstoffer.
Trin 3: Undgå
Det er vigtigt at undgå alt med sukker og stivelse, da det ødelægger tarmfloraen. Det gælder ren sukker, sukkerholdige færdigvarer, hvid paste og hvide ris, hvidt brød og bagværk, sukkerholdige drikkevarer som sodavand, saftevand og iste.
Sukker og stivelse optages meget hurtigt i tarmen og udover at give dig en usund blodsukker stigning, så øger det produktionen af kortkædede fedtsyrer, der giver ubalance i tarmen og fremmer væksten af dårlige bakterier. Og det er ikke det, du har brug for, når du skal genoprette din krop.
Trin 4: Spis
Svælg i stedet i masser af grøntsager og frugt, så du vedligeholder de sunde mikrobiomer i din tarm. Hvis du er til keto, så kan du holde dig til de ketosefremkaldende grøntager som grønne bladgrøntsager, kål, agurk, selleri, asparges, squash, peberfrugter og avocado.
Trin 5: Vedligeholdelse
Du kan vedligeholde din sunde tarmflora ved at holde dig fra meget forarbejdede madvarer, fastfood og færdigretter, samt mindske dit indtag af sukke rog stivelse. Men hvis du “falder i” og får spist en masse, der skader din tarmflora, kan du altid genoprette den ved at tage en ny fastekur.
- Spis probiotiske fødevarer: Indtagelse af fødevarer som yoghurt med levende kulturer, kefir, sauerkraut, kimchi og kombucha kan tilføre gavnlige bakterier til tarmen og hjælpe med at genopbygge tarmfloraen.
- Tag probiotiske kosttilskud: Brug af probiotiske kosttilskud, der indeholder et bredt spektrum af gavnlige bakteriestammer, kan være nyttigt for at genoprette tarmens balance.
- Inkluder præbiotiske fødevarer: Fødevarer som løg, porrer, artiskokker, bananer, fuldkorn og bælgfrugter indeholder præbiotiske fibre, der fungerer som føde for de gavnlige bakterier i tarmen.
- Undgå unødvendig brug af antibiotika: Brug kun antibiotika, når det er absolut nødvendigt, og følg lægens anvisninger nøje for at minimere deres negative virkning på tarmfloraen.
- Spis fiberholdig kost: En kost rig på fibre fra frugt, grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter kan støtte fordøjelsen og fremme væksten af gavnlige tarmbakterier.
- Reducer indtagelse af sukker og forarbejdede fødevarer: Disse fødevarer kan fremme væksten af skadelige bakterier i tarmen og dermed forstyrre tarmfloraens balance.
- Drik tilstrækkeligt med vand: At opretholde en god hydrering kan støtte fordøjelsessystemets funktion og bidrage til en sund tarmflora.
Ved at følge disse råd kan man støtte genopretningen af en sund tarmflora efter antibiotikabehandling og fremme generel sundhed og velvære. Det er altid en god idé at konsultere med en sundhedsprofessionel, hvis der er specifikke bekymringer eller behov for yderligere vejledning.